Se billederne: Sommerudstilling på Mariehøj
Fredag den 12. maj holdt eleverne fernisering på årets sommerudstilling på Kulturcenter Mariehøj
Solen skinnede om kap med kunstværkerne, da der i fredags var fernisering.
150 gæster gik i løbet af eftermiddagen på opdagelse i de mange værker lavet af elever fra 10 forskellige billedkunsthold.
Statuer prydede gulvene og farverige malerier fyldte væggene. Se nogle af de fine værker i galleriet herunder.
Dele af udstillingen kan opleves på Kulturcenter Mariehøj til og med mandag den 22. maj.