Elever vækker fantasilærerne til live
Vores tirsdagshold for 7-10 årige på Kulturcenter Mantzius er i fuld gang med at kreere fantasilærere til deres projekt ’den forheksede skole.’
Take-away-kaniner og dæmoner
Kan du forestille dig at gå på en skole, hvor der blandt lærerne er en ’fantasi-take-away-kanin’, som bliver helt rød i hovedet af at vente på take away? Og der samtidig er en lærer, som er halvt kanin og halvt ræv? Og tænk, hvis der også gemmer sig en uhyggelig dæmon i lærerflokken? Det er udsigten for kommende elever til 'den forheksede skole.'
Farverne starter fortællingerne
Da de voksne i starten af timen spurgte eleverne, hvad deres figurer forestillede, svarede de fleste: 'det ved jeg ikke endnu'. Men i takt med, at figurerne fik mere og mere maling, blev det tydeligere for børnene, hvem de var ved at lave.
Se børnenes proces fra undervisningen den 27. september ved at bladre i galleriet nedenfor.